Remote deltids content creator til at lave short-form videoer til vores spil. 6-10 timer ugentligt.
- Optage videoklip fra vores spil
- Klippe og redigere videoer
- Uploade content til bl.a. Tiktok, Instagram og youtube (shorts)
Du har erfaring med at optage og redigere videoer. Du er vant til at begå dig i computerspil og kan skabe og optage sjove klip i den sammenhæng. Du har en god fornemmelse for short-form content og ved, hvordan du fanger den rigtige målgruppe.
Du får lov til at arbejde selvstændigt, tager initiativ og kommer selv med idéer til videoer. Arbejdet foregår remote, dermed skal du også have egen computer og telefon hvorfra du kan optage og uploade videoer.
Alt content er 100% digitalt og baseret på gameplay. Du skal ikke selv optræde i videoerne eller bruge din stemme.
- Computerspil generelt
- Valgfrit videoredigeringsværktøj
- OBS eller andet skærmoptagelse værktøj
- Discord
- Unreal Engine
Et fleksibelt deltidsjob hvor du får ansvar og erfaring med at skabe content til spil. Du får mulighed for at udvikle dine evner inden for short-form content.
Vi giver dig stor frihed i, hvordan du griber opgaverne an, og mulighed for selv at præge retningen på content.
Timeløn på 130-160kr/timen afhængig af erfaring.
Hos Duhndal udvikler vi vores egne spil og arbejder tæt med content og community omkring dem. Vi ved hvor vigtig markedsføring er for at få success, derfor har vi stor fokus på netop dette.
One-armed Cook var vores første offentligt udgivne spil og vores reelle debut i spilverdenen. Med en fokuseret indsats på TikTok lykkedes det os at skabe opmærksomhed omkring spillet, som blev et vigtigt springbræt for vores videre rejse.
Dette spil byggede videre på succesen fra One-armed Cook, og kombineret med en effektiv markedsføring gjorde det One-armed Robber til vores mest populære spil. Det er det stadig i dag, med over 10 millioner downloads.
Med Drug Lord Tycoon startede vi fra bunden med en ny TikTok uden kobling til vores tidligere kanaler. Endnu en gang lykkedes det os at skabe interesse omkring spillet, hvilket bekræftede, at vores tilgang virker.
Bliver du en del af Duhndal-teamet, får du mulighed for at arbejde med content creation på vores eksisterende sociale mediekanaler, som tilsammen har over 100.000 følgere. Spørgsmålet er, om du kan være med til at løfte det til næste niveau.
Dette har vi brug for i din ansøgning:
Et CV med dine erfaringer, uddannelser og kompetencer m.m.
En kort beskrivelse af, hvorfor du passer til stillingen, og hvad du kan bidrage med.
En samling af relevante projekter, der demonstrerer dine færdigheder og kreativitet.
Eller send en mail til:
job@duhndal.com